Laminat & nano laminat


Laminat er et hårdført materiale, som er mere eller mindre vedligeholdelsesfrit. Brug ikke slibende materialer som ståluld, skurepulver eller lignende. For at beskytte overfladen, anbefales det at bruge bordskånere til varme, fugtige og farvede genstande samt underlag under skarpe genstande



Daglig Rengøring
For daglig rengøring aftørres overfladen med en klud opvredet i lunket vand og eventuelt tilsat et mildt universalrengøringsmiddel. Aftør overfladen med en tør klud. Aftør hurtigt spildte væsker med stærk farve såsom rødvin, kaffe eller lignende for at undgå misfarvning af overfladen. Ved hårdere snavs eller pletter kan man benytte en opløsning med højere koncentrat af et universalrengøringsmiddel samt brug af en blød svamp. Aftør altid bordet med en tør klud for at undgå en fedtet overflade.

Nano Laminat

Generelt
Fenix NTM nano-laminat er et blødt laminat baseret på nanoteknologi og bliver brugt til bordplader som et alternativ til linoleum og standard laminat. Nano-laminat er modstandsdygtigt overfor slidtage og har en lav lysrefleksionsgrad grundet den matte overflade. Derudover er det muligt at fjerne mikro-ridser i overfladen ved hjælp af en melaminsvamp.

For at beskytte overfladen, anbefales det at bruge bordskånere til varme, fugtige og farvede genstande samt underlag under skarpe genstande. For grundigere rengøring og pleje af overfladen, anbefales det at bruge en laminatrens. Dette rensemiddel rengør laminat, så det står optimalt i overfladen og samtidig bliver overfladen mindre modtagelig overfor pletter og fedtede fingre. Spray laminatrens på overfladen og fordel rensen jævnt på hele overfladen ved hjælp af en fugtig melamin svamp og lad virke i ca. 1-2 minutter. Tør herefter rensen af med en blød klud opvredet i lunkent vand. Sørg for at få fjernet/tørret laminatrensen helt af. Tør efter med en tør klud.

For yderligere information omkring rengøring og pleje henvises der til vores leverandør Riisfort.

∆ En melaminsvamp har en let slibende effekt og bør ikke anvendes til polerede, lakerede eller rustfrie overflader.